Twinduro Rally

Små hold, orientering og samarbejde

News

Twinduro Rally blev afviklet for syvende og sidste gang den 03.09.2016.

Twinduro Rally er et holdløb for motorcyklister. Holddeltagerne samarbejder om at løse opgaver og finde vej. GPS, topografiske kort, rutebeskrivelser, roadbook og diverse fysiske, tekniske og mentale udfordringer kan indgå i et rally.

Et rallyhold udgøres af to eller tre deltagere på hver sin motorcykel, eventuelt med passagerer.

Rallyet gennemføres på veje med offentlig adgang for motorkøretøjer. Ofte mindre og snoede veje og gerne med løst underlag. Ind imellem også - til lejligheden anviste - lukkede områder.

Rallyet har nogle konkurrenceelementer, som hvert hold frit kan tillægge den betydning, der harmonerer bedst med holdets syn på motorcykelaktiviteter. Som arrangør finder vi det vigtigere at være med, blive udfordret, have det sjovt og hygge sig med ligesindede end at ende øverst på podiet.

Holdets hastighed vil aldrig indgå i konkurrencen. Hver enkelt deltager kan derfor køre med den fart der passer vedkommende bedst - inden for færdselslovens rammer.

Deltagerne forventes at vise hensyn, respektere skiltning og at køre efter forholdene.